Problemområder


PSYKOLOG LISBETH BALSLEV-OLESEN


   AUTORISERET


   SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION


   MEDLEM AF DANSK PSYKOLOGFORENING

                         

                                                                                           

                        STRESS


Symptomer på stress kan være øget træthed, hovedpine, svimmelhed,  hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, rastløshed, irritabilitet, ubeslutsomhed, mareridt, selvbebrejdelser, isolationstrang, tab af engagement og glæde.


Årsagen til udvikling af stress hænger sammen med, over længere tid, at udsættes for pres, krav og forventninger i en grad der langt overstiger de personlige ressourcer og muligheder.


I samtalerne undersøges først sværhedsgraden af stresstilstanden og om der er tale om stressudløste reaktioner som depression og angst.


Hvis man som stressramt får behandling tidligt, kan ofte opleves en hurtig bedring. Ved længere tids stress uden behandling kan behandlingstiden strække sig over længere tid.






 





KRISE


En krise er en reaktion på noget man udsættes for, hvor ens tidligere måder at klare sig på ikke slår til. Man føler sig afmægtig i forhold til den situation man står i.


En krisereaktion kan udløses af store overgange i livet som følge af fx. kritisk sygdom, tab af en nærtstående person, ulykke, abort, skilsmisse, fyring. Sorg er en naturlig del af en krise.


En del af en krisereaktion er karakteriseret ved bekymring, angst, koncentrationsbesvær, let vakt irritation, følelser af magtesløshed, nedtrykthed. Fysisk kan man opleve reaktioner som fx anspændthed og hovedpine.


I en krise er det meget lindrende og helende, at opleve, at få god støtte fra familie og venner.



                            

JALOUSI


Jalousi kan være begrundet eller ubegrundet. Følelsen af jalousi får tankerne til, at myldre og blokerer for god kontakt. Jalousi udtrykker sig typisk som vrede, angst for at blive svigtet, negative tanker, kontrollerende adfærd, sårende udtalelser, mistænksomhed og ked-af-det-hed.


I arbejdet med jalousi fokuseres der på, hvad der aktiverer jalousien i nutiden og i tilbageblik samt på, at identificere de ressourcer, som kan hjælpe med, at komme jalousien til livs. Der arbejdes med, at styrke selvværdet og kommunikationen. Gennem indsigt og forståelse, kan der udvikles måder, at forholde sig til de svære følelser på.

                           DEPRESSION


Depression kan opleves som nedtrykthed, tristhed, ubeslutsomhed, social tilbagetrækning og manglende livslyst. Nogle oplever irritabilitet og vredesudbrud, der ikke svarer til situationen. Depression er en meget belastende tilstand, både for den deprimerede og dennes nærmeste.


I samtaler med en psykolog kan den deprimerede og pårørende få hjælp til, både at forstå de svære følelser og til, at udvikle måder, at forholde sig til dem på. Ved middelsvære til svære depressioner kan en kombination af psykologsamtaler og medicinsk behandling være relevant. 

             

        SPORTS- OG ELITEUDØVERE


Sportsudøvere på højt plan, kan opleve en ubalance mellem sporten og sit øvrige liv.


Det kan være følelser af magtesløshed i forhold til, at leve op til både egne og andres forventninger, både i de nære og perifere relationer. Det kan også være andres påvirkninger, der virker negativt i forhold til høje mål og drømme.


Det er nødvendigt, at foretage svære prioriteringer og beslutninger, som hverdagen kan prioriteres udfra. Men man skal have hjertet med og en rigtig følelse indeni.


Til det formål kan det være gavnligt, at tale med en psykolog, som kan hjælpe med, at der tages de, for dig, rigtige beslutninger.

         

 

SELVSKADENDE ADFÆRD


Selvskadende adfærd er et udtryk for meget svære følelser. En psykisk smerte, eller en total tomhedsfølelse. Følelsen lindres i det øjeblik den fysiske smerte påføres, fordi den fysiske smerte udløser nogle signalstoffer i hjernen. Kort tid efter gør det ondt og opmærksimheden rettes mod den fysiske smerte, som mange selvskadere synes er mere udholdelig end tomhedsfølelsen og den psykiske smerte.


Der er riciko for, at kroppen kan blive afhængig af de signalstoffer, der udløses i det selvskadende øjeblik, lige som kroppen kan blive afhængig af morfin. Der er således riciko for, at man kan blive afhængig af selvskadende adfærd.


         FYSISK SYGDOM


Fysisk sygdom påvirker os følelsesmæssigt. At få konstateret en sygdom, kan udløse chokreaktioner og er forbundet med følelser af, at være udsat og utryg. Den almimdelige forestilling om usårlighed forsvinder og udløser ofte eksistentielle spørgsmål, som det kan være svært, at finde svar på.


Overgangen fra at være rask til at være patient kan udløse krisereaktioner. Som patient skal man udvikle måder, at klare meget svære forandringer på som uvished, smerter, ventetider, funktionsnedsættelse, og tab af det fremtidsperspektiv, der var før sygdommens indtræden. I denne situation kan mange have gavn af, at tale med en psykolog om tanker og følelser som kan være svære at  forholde sig til.

                     

                             SORG


Sorg er en naturlig tilstand, som udløses af, at miste nogen eller noget, som man har været følelsesmæssigt knyttet til.


Det er en smertefuld tilstand, som kan komme til udtryk både psykisk og fysisk.


Sorgarbejdet kan være en langvarig proces, hvor den indre smerte varierer i intensitet.


I forbindelse med, at vende sig mod nutiden og fremtiden efter tabet, betyder det meget, at medtænke/fornemme erindringer fra fortiden i kontakt med den mistede. Disse erindringer er en del af selvoplevelsen/identiteten. Langsomt orienterer man sig mod fremtiden og begynder at skabe en mening med livet efter tabet.



SELVVÆRDS- OG IDENTITETSPROBLEMER


Når selvtilliden og troen på eget værd opleves usikker, er det en reaktion på oplevelser, som man har haft i sit levede liv. Det kan være år tilbage eller aktuelt.Og det kan være relateret til familie, venner eller kollegaer. Substansen kan handle om manglende omsorg og respektløse og uempatiske reaktioner fra et eller flere mennesker, der har betydet noget for en.


Psykoterapi er en hjælp til selvhjælp og kan bidrage med, at de psykiske spændinger løsnes så fornemmelsen for eget værd og selvtilliden vokser.




             ANGST


Angst viser sig på flere måder. Det kan være

en overdreven bekymring for alt fra stort til småt. En konstant nervøsitet, fysiske symptomer, angst for sygdom, angst for at være sammen med andre mennesker, angst for angsten, tvangstanker/handlinger.


Angstlidelserne kan forekomme samtidig og der kan være glidende overgange mellem angstsymptomerne.


I samtalerne lægges vægt på, at forstå sig selv og sine reaktioner og samtidig udvikle måder, at forholde sig til symptomerne på. Så der lidt efter lidt udvikles en følelse af kontrol over egne reaktioner.

 

                                 


BØRN


Symptomer kan vise sig som hovedpine, ondt i maven, spiseproblemer, kontaktvanskeligheder, udtalt tendens til, at trække sig tilbage, mareridts, småbarnlig opførsel for alderen, tendens til let at blive ked af det eller styrende eller aggressiv eller ved, at barnet påtager sig voksnes bekymringer og ansvar.


Børn er ikke bevidste om problemer på samme måde som unge og voksne, de lever i nuet på godt og ondt. Derfor kan det være svært for dem, at forstå de skal til psykolog.


Børneterapien kombineres med regelmæssige forældresamtaler. Når forældrene reflekterer over egen opdragelsespraksis i relation til deres børns problemer og udviklingsbehov, udvikles en bredere og dybere indsigt, som styrker og kvalificerer forældrenes kompetencer i relation til opdragelsen af børnene.



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

   Copyright 2015 © Lisbeth Balslev-Olesen. All Rights Reserved.